Højskole… Det lyder på en og samme tid meget gammeldags – noget med Grundtvig og salmesang – og ekstremt ungt – noget med druk og vilde fester. Men hvad sker der egnetlig, hvis man midt i sit studie bryder af for en stund og tager et halvt års ’pitstop’ på en højskole? Når man er 25… Er man så ikke for gammel? Bliver man ung med de unge? Møder man Grundtvig? Eller bliver det en oplevelse for livet?

Solopgang over gudenåen

Hvad er et højskole-pitsptop?


Pitstop er for dig som er i gang med og trænger til en pause fra en videregående uddannelse

Pitstop er en mulighed for at træde et skridt tilbage og mærke efter, om det studie du har valgt er det rette

Pitstop giver mulighed for at finde nye kræfter og lyst til at læse videre

Pitstop er et højskoleophold til nedsat pris

 

Ry Højskole – stedet mellem de store bøge og den blå å

Midt i Søhøjlandet – midt mellem Skanderborg og Silkeborg – ligger Ry Højskole. Med Gudenåen i baghaven. Skoven som nabo. Og et væld af muligheder for at udfolde sin indre friluftsentusiast.

Der er kønt.

Helt vildt kønt.

Og så har de en teatersal så stor og fin og rund, at man kan blive helt glad bare ved tanken.

Jeg er vokset op som kajakroer og har en baggrund som dukkefører og skuespiller, så valget af højskole var på ingen måde svært.

Her var et sted, hvor jeg både kunne få lov til at ligge i timevis på åen i min kajak – som jeg selv havde taget med, for højskolen havde selv kun havkajakker (som om man kan få mig ned i sådan en) – og kunne komme ud på teatergulvet igen og bare være mig.

Pitstop på højskole

Jeg havde taget min uddannelse i én lang streg frem til da.

Folkeskolen

Gymnasiet

Bachelor

Førsteåret af min kandidat

Da jeg så fik et afslag på min første ansøgning til ph.d. skolen, kunne jeg mærke, at jeg virkelig havde brug for en pause fra den akademiske verden, og trængte til at lære på en helt anden måde.

Jeg havde jaget efter det ene mål efter det andet.

Ofte var jagten på det næste mål begyndt, allerede inden jeg havde nået det mål, jeg var på vej hen imod.

Det var på høje tid at bremse helt op.

Tage et sted hen, hvor man ikke skal præstere. Men bare være. Og hvor underet er i centrum for undervisningen.

Fra studieturen til Berlin

Studieturen til Berlin var et tiltrængt pust af sensommer og lunt efterår

Party i provinsen – gammel med de unge

Jeg er ikke og har aldrig være den store festabe.

Jeg er ikke super god til alkohol. Og jeg er ikke fantastisk glad for basgangen i den tyktflydende dansemusik på diskotekerne.

Den del af højskoleoplevelsen. Den store, kontinuerlige fest. Den faldt jeg aldrig ind i. Og den kunne jeg godt have undværet.

Lige der følte jeg mig meget gammel. Og havde aftener, hvor jeg følte mig aldeles udenfor, fordi jeg havde en ide om, at alle de andre var med til festen og jeg var den eneste, der ikke havde lyst.

Sandheden var jo bare, at det ikke havde noget at gøre med at jeg var 5-6 år ældre end de fleste af de andre på mit hold. Selv hvis jeg var taget på højskole som 18årig havde jeg ikke været en del af den store larmende fest.

Og jeg var ikke alene. Vi var mange, der ikke hoppede rundt på Cafe Sommersol.

Vi sad bare hver for sig.

Og først langsomt fandt vi frem til hinanden.

Og fandt andre måder at være sammen på.

Filmaftener. Kortspil. Kryds og tværs. Strikning. Og meget meget store mængder te (faktisk så meget, at jeg efter opholdet troede, at jeg havde fået huller i tænderne indtil min tandlæge tørt konstaterede, at det vist bare var lidt for meget lidt for stærk te).

Vintersolnedgang i Ry marina

Et halvt år i en tidslomme

Det halve år, jeg havde på Ry Højskole, var både noget af det hårdeste, jeg nogensinde har gjort. Men absolut også noget af det bedste.

Det var tidlige morgener på Gudenåen, alene med solopgangen og en fiskehejrer. Det var time på time i teatersalen, hvor vi byggede vores egen teaterkoncert op. Det var opdagelsen af, at jeg ikke var den eneste, der ikke syntes, at drukfest var toppen af alt godt. Og roen i at kunne sidde sammen med mennesker og lave ingenting og alligevel vide, at vi lige nu lavede det, der var allervigtigst.

Det var et halvt år i en tidslomme.

Jeg havde ikke ret meget kontakt til omverdenen.

Alt hvad jeg havde brug for var lige der, hvor jeg var.

Og der var nærvær nok til alle.

Solnedgang i Ry

Pitstop eller ej

5 ting, der gør, at du helt sikkert skal på pitstop

  • Totalt afbræk fra præstationsræset
  • Giver dig plads og mulighed for at finde ud af, hvad det faktisk er du vil med dit liv
  • Du støder på dine egne og andres grænser og bliver helt sikkert bedre til at sige til og fra
  • En fantastisk mulighed for at få gnisten til at læse videre tilbage – eller finde modet til at gøre noget helt andet
  • Du møder mennesker fra alle samfundslag og får venner for livet

5 ting, du skal overveje, inden du booker din plads, hvis du er introvert

  • Hvordan har du det med at være sammen med 40-90 andre mennesker mere eller mindre 24/7? Og hvis ikke, kan du så acceptere, at det er okay, ikke at være med til det hele?
  • Vil du helst bo på fællesværelse eller have dit eget?
  • Hvilken form for højskole har du lyst til at være på? Skal den være almen eller skal den have et bestemt fokus?
  • Når du kommer som pitstopper, har du nogle erfaringer, de yngre elever ikke har. Hvad kommer du med? Hvad kan du bidrage med?
  • Hvilken form for gruppeaktiviteter har du det bedst med? Store eller små grupper? Og hvilke aktiviteter kan du foreslå, som du ville syntes var fede eller hyggelige?

Læs mere her

om Ry Højskole

om pitstop-ordningen